Et mere effektivt alarmsystem med tågesikring
Ved indbrud er de første sekunder og minutter afgørende. Derfor er den optimale indbrudssikring at
stoppe tyven, inden han når at løbe med dine værdier.
Løsningen er tågesikring, som på bare få sekunder forhindrer tyven i at se, hvad han kan stjæle.
Tågesikring kobles til dit alarmsystem og er hverken skadelig for levende væsener, elektronik eller inventar.
Med en eller flere tågekanoner undgår du helt at miste noget, eller du minimerer dine tab væsentligt. Tågesikring
virker også mod hærværk.
Og en løsning med tågesikring er hurtigt tjent hjem. I forhold til økonomiske og personlige tab ved indbrud
er PROTECT™ tågekanoner en beskeden investering med meget lave driftsomkostninger, der overrasker de fleste.
Se eksempel
Klik her for at se et eksempel på tågesikring med PROTECT™ tågekanoner.
Uovervindeligt kvalitetsprodukt til alle behov
Der er næsten igen grænse for, hvor en tågekanon kan sikre værdierne. PROTECT™ tågekanoner dækker alt
fra små kontorer til store indkøbscentre. De 5 produktvarianter
kan bruges hver for sig eller i kombination
afhængig af behov. I en butik kan det være nok med
én tågekanon – på et stort lager skal der ofte flere
tågekanoner til. Installeret skjult eller synligt - du
vælger!
PROTECT™ tågekanoner anvendes ikke kun mod indbrud
og hærværk, når alle har forladt bygningen. Kiosker,
tankstationer, juvelerer, banker o. lign. bruger
tågekanonerne med succes som overfaldssikring ved
røveri via en ”panik-knap”.
Skal du sikre et rum midlertidigt
tilbyder vi en mobil tågekanon, som ikke skal
tilsluttes et alarmsystem. Tågekanonen kommunikerer
med dig via en alm. mobiltelefon.
PROTECT™ tågekanoner er et CE- og EU-godkendt kvalitetsprodukt,
der er testet af nogle af verdens førende
laboratorier og testhuse – og vi anbefales af politi og
forsikringsselskaber verden over.
Stop tyven på få sekunder
Tågesikring er det mest effektive middel mod indbrud,
hærværk og røveri. Bliver tyven ikke afskrækket af advarslen i
vinduet, flygter han straks, når tågesikringen starter. De, som
prøver, fortryder hurtigt, da ingen tyv har mod på at fare vild i
bygningen uden at kunne komme ud.
Tågen kan holde tyven ude i op til en time, til politi eller vagt
er fremme. Forsøger tyven at komme ind i tågen efter første
affyring, starter tågekanonen igen. Desuden kan PROTECT’s
unikke puls-funktion automatisk vedligeholde rummet med
tåge.
Vi anbefaler udluftning senest en time efter første affyring.
En tågekanon er en generator, som via et varmelegeme omdanner
ufarlig væske til en tæt, tør og hvid tågelignende sky,
som er umulig at orientere sig i. Tågen er sammenlignelig med
og lige så ufarlig som ”røg” på diskoteker og i teatre. Vi har
dokumentation på ufarlig tåge fra bl.a. et af verdens førende
laboratorier. Desuden overholder tågekanonerne gældende EU norm
og er testet og godkendt af flere internationale testhuse.
Tågevæsken er solidt indkapslet og let at udskifte. Der er
væske nok i en dunk til mange affyringer. Bemærk også, at en
tågekanon fra PROTECT™ kun bruger strøm som en alm. elpære
– og kun når alarmen er tilsluttet.
PROTECT™ tågekanoner er lavet i et design, som passer ind i
de fleste miljøer. De kan monteres synligt eller som en elegant
skjult løsning.
Indbrud 20 sek. 10 - 45 min.